AMU kurser - Generel information
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er kompetencegivende efteruddannelse målrettet faglærte og ufaglærte personer, dvs. personer uden uddannelse eller med en grunduddannelse som fx teknisk designer, smed, elektriker eller kok. Da der er offentlig støtte til kurserne skal der kun betales et mindre deltagergebyr.
Alle kan deltage på kurserne uanset alder og uddannelsesbaggrund. Til de enkelte kurser kan der dog være specifikke adgangskrav, der skal opfyldes.
Er du i tvivl om, hvilke kurser du eller virksomheden skal have?
Vi er klar til at hjælpe dig med at sammensætte et kursus, der passer til dit/virksomhedens behov.
Kontakt virksomhedskonsulent
Hanne Koblauch Christensen på mobil 3089 7889.
Firmakurser
Alle vore kurser kan gennemføres som virksomhedshold med undervisning på virksomheden eller hos os.
På et virksomhedshold vil der blive taget udgangspunkt i virksomhedens forhold, problemer eller opgaver med eksempler og cases, som kursisterne kender fra deres dagligdag.
Deltagerbetaling
Alle AMU-kurser er pålagt et deltagergebyr.
Deltagergebyret for AMU-kurser er 590-880 kr. pr. uge. Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse skal ikke betale deltagergebyr, men deltager gratis.
Vær opmærksom på, at kursusdeltagelsen skal godkendes af jobcenteret.
Kurserne har et minimum deltagerantal, der skal opfyldes for at kurset gennemføres. Såfremt en virksomhed ønsker at gennemføre et kursus med et mindre deltagerantal, betales et tillægspris der dækker vore omkostninger ved at gennemføre kurset med færre deltagere.
Ønsker virksomheden et kursus afholdt under særlige vilkår opkræves ligeledes et ekstra beløb, der dækker vores meromkostninger ved dette.
HANSENBERG - Skovvangen 28 - 6000 Kolding - Telefon 7932 0100 - Telefax 7553 8296 - hansenberg@hansenberg.dk